Skitsebøger

Filtre

Sorter efter:

Skitsebøger til tegning og kreative idéer

En skitsebog giver dig et fast sted til idéer, øvelser og kreative eksperimenter. Den er nem at have med og gør det muligt at samle dine skitser og tegninger ét sted, uanset om du tegner derhjemme eller på farten. Hos Art de Vinci finder du skitsebøger i forskellige størrelser, farver og designs, så du kan vælge den bog, der passer til den måde, du arbejder på.

Hvilken skitsebog skal du vælge?

Når du vælger skitsebog, er det især værd at kigge på papirets gramvægt, overflade og størrelse. Hvilket papir der passer bedst, afhænger samtidig af de materialer, du ønsker at bruge.

Til grafit, kul, kridt og farveblyanter kan en skitsebog med mat tegnepapir være et alsidigt valg. Talens Sketch Book 140 g indeholder cremefarvet, syrefrit papir og findes i flere forskellige størrelser og farver. Vil du vide mere om, hvordan gramvægt og overflade påvirker dit valg, kan du læse vores guide til gramvægt, struktur og overflade på kunstpapir.

Skitsebog til blyant, kul og farveblyanter

En skitsebog kan bruges til alt fra hurtige idéer til mere gennemarbejdede tegninger. Arbejder du med grafitblyanter, kan du bruge den til både skitser, detaljer og forskellige grader af skygge.
Arbejder du i stedet med kul eller farveblyanter, har papirets overflade også betydning for, hvordan materialet fæstner sig og kommer til udtryk.

Du kan eksempelvis vælge Talens Sketch Book Nature 140 g, som har hardcover og kan ligge fladt på bordet, når du arbejder.

Kan man male i en skitsebog?

Det afhænger af papiret og hvor meget væske, du bruger. Nogle skitsebøger kan håndtere mindre mængder akvarel og ink, hvilket giver mulighed for at kombinere tegning med lettere, våde teknikker.

Arbejder du derimod med meget vand, vil egentligt akvarelpapir være et bedre valg. Vil du kombinere flere forskellige materialer og teknikker, kan du også se vores mixed media papir.