Male-fællesskab, 5 x torsdage, 27. oktober til 24. november 2022

Varenummer : 271022

På lager

1.800 DKK

Detaljer

Art-de-vinci’s malefællesskab – lige udenfor Viborg

Synes du også, at det kan være svært at få svunget penslen alene? og trænger du til et smukt frirum, omgivet af ligesindede kreative sjæle og skønne inspirerende materialer?
- så er art-de-vinci’s malefællesskab helt sikkert noget for dig!

⭐️Du bliver en del af et fællesskab
⭐️Du får masser af inspiration
⭐️Du får mulighed for at tilegne dig nye færdigheder
⭐️Du kan få svar på dine spørgsmål med det samme
⭐️Du får sparring og hjælp af Benita - der hvor du er i din malerejse
⭐️Du kan afprøve en masse nye teknikker
⭐️Du får et meget bredere materiale kendskab
⭐️Du kan benytte dig af en stor og velassorteret malebar
⭐️Du kan benytte alle andre spændende materialer fra atelieret
⭐️Du kan komme og gå som det passer dig, 5 torsdage i træk

 

Vi åbner dørene til vores store atelier, og stiller både lokaler, materialer og sparring til rådighed. Her er der mulighed for at male både inde og ude, og savner man lidt inspiration, så er søen og skoven lige i baghaven.

Hver torsdag udfordrer Benita med en lille opgave, en spændende ny teknik eller værdifuld produktkendskab, som man kan vælge at hoppe med på.

Man er også meget velkommen til at blive i sit eget flow, hvor man efter behov kan få sparring af Benita.

TIDEN ER DIN, og vi glæder os til at hygge om dig, uanset om du er begynder eller mere garvet.

 

Hvornår:

5 x Torsdage, med start den 27. oktober og sidste dag den 24. november.

Atelieret er åbent fra 8:00-17:00, og du kan komme og gå, som det passer ind i dine planer. Benita er til rådighed fra 11:00-14:00.

Hvor:

Holdet afvikles hos art-de-vinci.dk på Lyngsøvej 5 i Viborg, og bookes her på art-de-vinci.dk. 

Materialer:

Du kan medbringe dine egne materialer, eller du kan købe en materialepakke med adgang til vores lækre, inspirerende malebar, med bl.a. Amsterdam og Galeria maling for 50,- kr./gang. I materialepakken får du også adgang til atelierets andre mange materialer (mediums, spray, stencils, lakker, inks, Gelli, pensler, spartler, bøtter osv.).

Der kan selvfølgelig købes lærreder og alt det andet på lagerhylderne med 10 % kursusrabat.

Pris:

Prisen er kr. 1800,- og er inkl. kaffe og te. 

Loyalty-rabat:

Har du været på kursus hos art-de-vinci.dk indenfor det seneste år, kan du få 10% loyalty-rabat på prisen. Skriv i ordrekommentarfeltet hvilket kursus du har deltaget i og hvornår, og brug rabatkoden KOM-IGEN.

Aflysning:

Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af aflysning af kurset, refunderes betalingen. Der er max. 12 pladser. Holdet gennemføres ved min. 6 deltagere.