Male-fællesskab, 10 x torsdage, 8. august - 10. oktober

2.700,00  DKK
På lager
Varenummer :
080824-10
  • 1-3 dages levering

Art-de-vinci’s malefællesskab – lige udenfor Viborg

Synes du også, at det kan være svært at gøre noget ved maleriet, selv om du rigtig gerne vil?

Trænger du til et smukt frirum, omgivet af ligesindede kreative sjæle og skønne inspirerende materialer?
- så er art-de-vinci’s malefællesskab helt sikkert noget for dig!

Vi åbner dørene til vores store atelier, og stiller både lokaler, materialer og sparring til rådighed. Her er der mulighed for at male både inde og ude, og savner man lidt inspiration, så er søen og skoven lige i baghaven.

Hver torsdag udfordrer Benita med en lille opgave, en spændende ny teknik eller værdifuld produktkendskab, som man kan vælge at hoppe med på.

Man er også meget velkommen til at blive i sit eget flow, hvor man efter behov kan få sparring af Benita.

TIDEN ER DIN, og vi glæder os til at hygge om dig, uanset om du er begynder eller mere garvet.

Mona A. har lige skrevet en 5-stjernet anmeldelse af malefællesskabet:

"Har netop deltaget i kurset "male-fællesskabet" og kan absolut kun anbefale at deltage i dette. Jeg var totalt nybegynder uden hverken evner eller begreb om materialer og teknikker. Men fik en fantastisk vejledning og sparring hver torsdag jeg deltog. Dette i særdeleshed af Benita og bestemt også af de øvrige deltagere. Hver torsdag var med et smil på læben og skøn stemning at være i. Fik præsenteret forskellige teknikker og materialer til inspiration for nye projekter. Totalt høj af at være i dette rum og er blevet fyldt med glæden ved at male og bare kaste sig ud i det :-) Tak Benita og vi ses helt sikkert igen :-)"

Hvornår:

10 ud af 10 torsdage, fra den 8. august til 10. oktober 2024. 

Atelieret er åbent fra 8:00-17:00, og du kan komme og gå, som det passer ind i dine planer. Benita er til fuld rådighed fra 11:00-14:00, og er i huset resten af tiden.

Første torsdag (8/8) mødes vi til intro kl. 10:00. Hvis du som ny deltager, ikke kan komme den dag, så sig lige til, for her gennemgår vi atelieret og alle dets herligheder:-)

Hvor:

Holdet afvikles hos art-de-vinci.dk på Lyngsøvej 5 i Viborg, og bookes her på art-de-vinci.dk. 

Materialer:

Du kan medbringe dine egne materialer, eller du kan købe en materialepakke med adgang til vores lækre, inspirerende malebar, med bl.a. alkohol ink, Amsterdam og Galeria akrylmaling for 50,- kr./gang. I materialepakken får du også adgang til atelierets andre mange materialer (mediums, spray, stencils, lakker, inks, Gelli, pensler, spartler, bøtter osv.).

Du kan medbringe eget staffeli eller du kan reservere et staffeli, så længe der er ledige til rådighed...

Der kan selvfølgelig købes lærreder og alt det andet fra lagerhylderne med 10 % kursusrabat.

Pris:

Prisen er kr. 2700,- og er inkl. kaffe og te. 

Loyalty-rabat:

Har du været på kursus hos art-de-vinci.dk indenfor det seneste år, kan du få 10% loyalty-rabat på prisen.

Skriv i ordrekommentarfeltet hvilket kursus du har deltaget i og hvornår, og brug rabatkoden KOM-IGEN.

Aflysning:

Tilmeldingen er bindende. I tilfælde af aflysning af kurset, refunderes betalingen.

Der er max. 12 pladser. Holdet gennemføres ved min. 6 deltagere.

 

Kun én dag i atelieret:

Hvis du er i tvivl om malefællesskabet er noget for dig, kan du tilmelde dig til én dag for 450,- kr. Tilmelder du dig i samme sæson, kan denne første gang indregnes som en del af betalingen.

Kontakt Benita på mail eller telefon, for at høre, om der er plads den pågældende dag.

Hvis der er plads, er du velkommen til at deltage på lige fod (samme regler) med de andre i malefælleskabet. Læs herom ovenfor...