Farver til inspiration...
Det her er starten på en række Color Stories, som vi engang imellem vil poste, som inspiration til velfungerende farvesammensætninger.
Men husk på, at da det er os, der vælger farverne, så er det ikke ensbetydende med, at du skal være enig i, at de er flotte sammen.
Brug det - eller lad være... Måske kommer der et forslag senere, du bedre kan lide
Her kommer lidt om farverne i maleriet...
Ja, nu er det jo mit eget maleri, så jeg har jo brugt mine yndlingsfarver...
Men det vigtigste for mig er at vise, hvilke farver der egentlig 'kommer frem' i udtrykket. Så hvis du kan li' farvesammensætningen, kan du nå til den på flere forskellige måder.
Farverne kan jo blandes - helt fra primærfarverne, eller du kan starte med dine egne 'grundfarver', som jeg gør.
Det fortæller jeg mere om i en anden Color Story
Mit udgangspunkt til maleriet er:
Paynes Grey (Blågrå, som er meget forskellig fra mærke til mærke)
Nickle Azo Gold (Udgået, men findes i Tri-Art)
Sap Green (Golden, og meget forskellig fra mærke til mærke)
Mint (Golden, Phthalo Turquoise m/titanium white)
Sand (Titanium buff dark)
Jeg bruger også den Phthalo Turquoise som den er, i den mørkeste farve, fordi den er blank og giver en fantastisk kontrast til de andre matte og satin overflader.